Nordsø-strejke er afværget efter ny lønaftale

En stor strejke, der kunne have medført et stort produktionstab i Norge, er netop blevet afværget. Det sker efter, at parterne efter lange forhandlinger nået til enighed om en ny aftale.
Foto: Marit Hommedal - Statoil
Foto: Marit Hommedal - Statoil

En potentiel strejke i den norske oliesektor er afværget, efter at parterne i den såkaldte sokkeloverenskomst i nat er nået til enighed om en ny aftale. Det skriver Dagens Næringsliv.

De oprindelige lønforhandlinger mellem Lederne og Norsk olje og gass brød sammen i starten af maj, og derfor blev forhandlingerne sendt til mægling hos Riksmekleren. Her mødtes parterne i går, mandag, men i første omgang kunne parterne ikke blive enige inden deadline.

Forhandlingerne fortsatte ud på natten, og ved 4-tiden fandt parterne så hinanden.

"Det har været svært krævende forhandlinger, men der blev til slut nået til enighed om en økonomisk ramme, som er tilsvarende for det, som blev tilbudt i lønforhandlingene i maj, og som allerede er givet til Industri Energi og Safe," udtaler forhandlingsleder Jan Hodneland i Norsk olje og gass til Dagens Næringsliv.

Hvis ikke parterne var kommet til enighed, kunne det have endt i en strejke med et dagligt produktionstab på ca. 440.000 tønder olie, har Norsk olje og gass estimeret.

Norske oliearbejdere vil have del i opsvinget

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også