Iran vil trække sig delvist fra atomaftale

Iran har besluttet sig for at trække sig fra dele af atomaftalen. Det har præsident Hassan Rouhani oplyst til de resterende lande i aftalen,  Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Kina og Rusland.
Foto: Ritzau Scanpix/Morteza Nikoubazl
Foto: Ritzau Scanpix/Morteza Nikoubazl
AF RITZAU FINANS

Iran vil trække sig fra dele af atomaftalen fra 2015.

Beslutningen er blevet overleveret i et brev fra præsident Hassan Rouhani til ambassadørerne fra de resterende lande i aftalen, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Kina og Rusland.

Det oplyser iransk stats-tv, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Med atomaftalen forpligtede Iran sig til kraftigt at begrænse udvinding og berigelse af uran. Til gengæld blev en lang række internationale sanktioner mod Iran ophævet.

Beslutningen kommer, præcis et år efter at USA's præsident, Donald Trump, valgte at trække USA ud af aftalen. Siden da har USA genindført en række sanktioner mod Iran. Det på trods af, at Iran ifølge FN fortsat har overholdt atomaftalen.

Blandt andet har USA indført en omfattende embargo mod iransk olieeksport. Og i november genindførte USA en række sanktioner, som også gjaldt før atomaftalens indførelse i 2015.

Irans præsident siger ifølge nyhedsbureauet AP, at atomaftalens endeligt vil være farligt for både Iran og resten af verden. Han oplyser, at Iran er villig til at forhandle en ny atomaftale på plads.

Men hvis ikke, landene er nået til enighed om nye vilkår for atomaftalen inden 60 dage, så vil Iran ikke længere holde sig inden for de fastsatte grænser med hensyn til tungt vand og lagring af beriget uran.

Med atomaftalen gik Iran med til at begrænse antallet af centrifuger, der bruges til berigelse af uran, samt at reducere lageret af uran med 98 procent over 15 år.

Irans præsident oplyser i brevet, at Iran fremover vil beholde overskydende beriget uran i stedet for at sælge det til andre lande, som det har været praksis siden atomaftale

Nye amerikanske sanktioner kan gavne tankrederier

USA strammer grebet om Iran og sender olieprisen op 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også