Seadrill-aktien halveret på to måneder

John Fredriksen og de andre Seadrill-aktionærer har over de seneste to måneder set aktiekursen og værdien af selskabet falde markant, skriver Dagens Næringsliv.
Foto: Photo: Seadrill
Foto: Photo: Seadrill

Aktiekursen for rigselskabet Seadrill er blevet halveret på to måneder.

På papiret har kursfaldet indtil videre kostet aktionærerne, heriblandt John Fredriksen, over 10 mia. norske kr., skriver Dagens Næringsliv. Faldet sker samtidig med udviklingen i olieprisen, der også har været nedadgående i samme periode.

"Seadrill er væsentligt billigere end konkurrenterne, hvis man ser på den implicitte prissætning, hvad man får riggene for, Men det er klart, at selskabet også har mest gæld, som betyder, at aktien rammes hårdest, når markedet vender," siger Martin Mølsæter, porteføljeforvalter i First-fondene, der over året har øget deres eksponering i Seadrill, til den norske avis.

Ifølge Dagens Næringsliv har kursfaldet dog ikke fået hverken John Fredriksen eller andre Seadrill-aktionærer til at miste lysten til at købe op i rigmarkedet. Ifølge avisen har de nemlig øget deres aktiebeholdning i søsterselskabet Northern Drilling, der netop drives af Seadrill.

2018 har været begivenhedsrigt for Seadrill, der i første del af året gennemførte en omfattende restrukturering. Selskabet er en blandt flere aktører, der nu ser muligheder for et bedre rigmarked, der har været presset de senere år.

Seadrill-aktien lukkede mandag i en kurspris på 89 norske kr.

Rigselskaber øjner et bedre fundament for presset marked

Analysehus forventer elendigt rigmarked

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også