Olieprisen dykker til laveste niveau i mere end et år

Den europæiske referenceolie er nu i sit laveste niveau i mere end et år. Opec-landene mødes om to uger for at diskutere, om der skal skrues ned for hanerne igen.
Foto: Ritzau Scanpix/Claus Bonnerup.
Foto: Ritzau Scanpix/Claus Bonnerup.
AF RITZAU FINANS

Den europæiske referenceolie, brent, falder tungt fredag og er midt på eftermiddagen krøbet under 60 dollar per tønde - det laveste niveau siden oktober sidste år.

Prisfaldet kommer på toppen af flere ugers fald og skyldes bekymringer over et overudbud af olie.

Organisationen af Olieeksporterende Lande, Opec, mødes den 6. december for at drøfte, om der skal skrues ned for hanerne, men selv om det længe har været kendt i markedet, har det ikke afholdt olieprisen fra at falde.

Fredag ved 14.30-tiden koster en tønde Brent 59,83 dollar - 4,4 pct. mindre end torsdag og lidt over 10 pct. mindre end fredag i sidste uge. Prisen er dykket syv uger på stribe fra en top på tæt ved 86 dollar i starten af oktober.

Den amerikanske referenceolie, WTI, falder med 6 pct. til 51,36 dollar.

Analysehus: Nu lysner det for rigmarkedet

Presset på oliepriserne fortsætter 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også