BP går i gang med stor ny produktion i Nordsøen

BP er nu gået i gang med produktion fra et helt nyetableret flet i Nordsøen som er led i en milliardstor investering i dollars.
Foto: Aker BP
Foto: Aker BP
AF RITZAU FINANS

Det britiske energiselskab BP har startet produktionen fra en af Storbritanniens største nyetablerede oliefelter i årtier. Selskabet har dermed færdiggjort et syvårigt investeringsprojekt på flere mia. dollar.

Det skriver Wall Street Journal.

Projektet, der er døbt Clair Ridge project, er lokaliseret i Nordsøen og ventes at styrke Storbritanniens oliesektor med yderligere 120.000 tønder olie om dagen. Dermed udgør den nyopstartede produktion det seneste tegn på en mindre renæssance i regionens olieindustri.

Med den seneste tilføjelse har BP startet seks nye projekter i år, og dermed er energiselskabet, ifølge Wall Street Journal, på vej tilbage mod væksttider efter uheldet i den mexicanske golf i 2010, som kostede selskabet flere mia. dollars og en massiv produktionsnedsættelse. Med en produktionsforøgelse på 3 pct. sammenlignet med 2017 nærmer BP sig sin ambition om at genvinde sin tidligere størrelse.

Clair Ridge-projektet er designet til at løbe i 40 år, og BP overvejer i øjeblikket, ifølge Wall Street Journal, potentialet for endnu et projekt i området for at øge produktionen yderligere.

Britiske BP løfter overskud i tredje kvartal 

Olieselskaber vil pumpe over 280 mia kr i Nordsøen 

Nu begynder stålskelettet til Nordsøens milliardprojekt at tage form 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også