Medie: Equinor vil lukke norsk oliehistories største pengemaskine

Statfjord-feltet har produceret olie siden 1979 og tjent over 1.500 mia. norske kroner hjem. Men nu har operatøren Equinor planer om at lukke feltet ned, skriver norsk medie.
Foto: Foto: Harald Petersen/Equinor
Foto: Foto: Harald Petersen/Equinor

Olieselskabet Equinor, der tidligere gik under navnet Statoil, har planer om at lukke Statfjord-feltet, der har været i gang siden 1979.

Stavanger Aftenblad skriver, at Equinor har sendt en konsekvensanalyse i høring for en nedlæggelse af Statfjord A, der er den største af platformene. Efter planen skal den være lukket ned i 2022, mens det vurderes, at Statfjord B og Statfjord C vil følge efter inden 2025.

"Oprindeligt var planen at lukke Statfjord A i 1999, men siden da har platformen fået store opgraderinger og forlænget levetid ni gange. Hele feltet har produceret og leveret betydelige værdier meget længe og langt udover det, der var forventet," siger Equinors pressemedarbejder Morten Eek til Stavanger Aftenblad.

Ifølge avisen er Statfjord den største pengemaskine i norsk oliehistorie. Siden sin opstart for nu snart 40 år siden har feltet haft en indtjening på over 1.500 mia. norske kroner.

Det daværende Statoil blev operatør på feltet i 1987. Aktuelt vurderes feltet i dag at indeholde omkring 100.000 tønder olieækvivalenter, hvor produktionen nu primært er gas.

Norsk olieproduktion omfattet af mulige strejker

Equinors topchef ser fare for udsving i olieprisen

Ny norsk olieminister: Olie og klimamål kan gå hånd i hånd 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også