ShippingWatch

Seadrill nyder finansielt pusterum og tror på fremtiden

Det norske rigselskab har med redningsplan fået flere års finansielt pusterum. Og herefter ser tiderne lysere ud, mener selskabets topchef.

Foto: Photo: Seadrill

Da rigmarkedet blev sendt til tælling med olieprisens kollaps, var norske Seadrill, som har John Fredriksen som storaktionær, et af de selskaber, der blev hårdt ramt.

Flere år og en finansiel restrukturering senere står Seadrill stadig, og udsigterne er tilmed lyse ifølge CEO, Anton Dibowitz, skriver E24.

Både rigmarkedet og Seadrill viser tegn på bedring, fortæller topchefen og fremhæver, at olieselskabernes investeringer stiger, at flere kontrakter uddeles og at flådeudnyttelsen stiger. "Signalerne" er dermed "meget positive", mener Seadrills CEO.

I juli faldt Seadrills finansielle restrukturering på plads. Det betød, at Seadrill fik reduceret sin milliardgæld og tilført godt og vel en mia. dollars i ny kapital. Det har givet Seadrill fem års finansiel pusterum, og mavefornemmelsen er god hos Anton Dibowitz.

"Det, som er vigtigt for os, er at have nok pusterum. Er jeg tryg ved, at det vil være bedre (markedet, red.) om fem år? Absolut," sagde Anton Dibowitz på konferencen ifølge E24.

En rundspørge, som mæglehuset Pareto har foretaget blandt 40 olieselskaber, viser, at det seneste års boom i olieprisen har polstret olieselskaberne med samlet set flere hundrede milliarder mere, end de havde budgetteret med.

Ifølge Paretos rundespørge er de ekstra penge ikke blevet brugt, fordi olieselskabernes budgetter har været tilpasset en oliepris på 51 dollars per tønde. Men spørger man Pareto, er tendensen nu, at olieselskaberne er klar til at investere.

Pareto forventer, at det vil gavne de såkaldte olieserviceselskaber, som hjælper olieselskaberne med at lede efter olie og selve produktionen.

Seadrill flytter sit europæiske hovedkvarter til Stavanger

Seadrill klar igen efter restrukturering

Forsiden lige nu

Her er ugens bedste på ShippingWatch

Zeamarine forhandler om at overtage Hansa Heavy Lift, Damco-manøvre kan koste job blandt de regionale chefer og store shippinginteresser arbejder på at skubbe globalt svovlforbud. Læs ugens bedste historier på ShippingWatch her.

DFDS har fundet ny innovationschef

Shipping- og logistikselskabet har udpeget Jakob Steffensen som chef for en afdeling for innovation og teknologi, som blandt andet skal forbedre selskabets planer for autonom teknologi.

Noble Charterings chef: Meget muligt med flere skibssalg

Antallet af ejede skibe er igen faldet hos tørlastrederiet Noble Chartering, og på sigt kan flere skibssalg komme på tale, fortæller CEO Michael Nagler til ShippingWatch. Samtidig har selskabet åbnet for et nyt forretningsområde.

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere