ATP: Dejligt med afklaring om Maersk Drilling

Pensionsselskabet vil endnu ikke forholde sig til, om børsnoteringen af Maersk Drilling er en rigtig beslutning.
Foto: Maersk Drilling
Foto: Maersk Drilling
AF RITZAU FINANS

Pensionsselskabet ATP, der sidder på godt 1 pct. af aktierne i A.P. Møller-Mærsk, har ikke mange meninger om beslutningen om at børsnotere borerigselskabet Maersk Drilling selvstændigt i 2019.

ATP har heller ikke selv været en del af drøftelserne omkring beslutningen, men pensionskassen glæder sig over, at der nu er kommet mere klarhed om fremtiden for Mærsk.

"Det er positivt, at der nu er kommet en afklaring på spaltningen, og så må vi forholde os til vores ejerandel, når børsnoteringen kommer," siger Claus Wiinblad, der er vicedirektør for danske aktier i ATP's investeringsafdeling, til Ritzau Finans.

Dermed fortæller han også, at ATP ikke på nuværende tidspunkt har nogen holdning til, om selskabet vil beholde den ejerandel på godt 1 pct., som det vil få af det selvstændige Maersk Drilling, eller om der skal købes op eller sælges ud.

Han vil heller ikke kommentere, hvorvidt løsningen med en selvstændig børsnotering er den rigtige.

"Det vil vi kigge på, når noteringen kommer. Umiddelbart har der jo været en positiv reaktion på nyheden i markedet," siger Claus Wiinblad.

Maersk Drilling, der driver en større flåde af borerigge og boreskibe, er bogført til 4,4 mia. dollar i Mærsks regnskab, hvilket svarer til omkring 29 mia. kr.

Maersk Drilling kan blive blandt verdens mest værdifulde rigselskaber

Jefferies om Maersk: Bedre markedsforhold tegner godt fremadrettet

Investorer er på vagt: Maersks borerigge er en lottokupon

Maersk rykker Drilling på børsen i København

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også