Stigning i amerikanske oliereserver giver prisfald

Ifølge flere analytikere kan de stigende handelsspændinger mellem USA og Kina yderligere være med til at afspore den globale økonomiske vækst og derved også sænke den fysiske efterspørgsel på olie.
Foto: /ritzaui/AP/Hasan Jamal
Foto: /ritzaui/AP/Hasan Jamal
AF RITZAU FINANS

Prisen på den amerikanske WTI-olie er faldet til under 68 dollars per tønde, efter at en industrirapport, der blev offentliggjort sent tirsdag aften, viste, at der i sidste uge var en stigning i de amerikanske oliereserver, på trods af at analytikerne havde spået et markant fald i den amerikanske olieproduktion.

Det skriver Reuters og Bloomberg News.

Både WTI og Brent havde ellers stabiliseret sig efter et stort fald i mandags og efter sidste uges kaos i den venezuelanske olieproduktion blev offentliggjort, da analytikerne tidlig tirsdag forudså et fald i de amerikanske oliereserver på omkring 4,1 mio. olietønder.

Men udsigten til en overproduktion fandt hurtigt tilbage, med en stigning på 629.000 tønder i oliereserverne i sidste uge, ifølge The American Petroleum Institute.

Ifølge flere analytikere kan de stigende handelsspændinger mellem USA og Kina yderligere være med til at afspore den globale økonomiske vækst og derved også sænke den fysiske efterspørgsel på olie.

"Handelsstriden mellem USA og Kina fortsætter stadig, og det stigende pres fra Trump for at holde priserne nede begrænser olien i at stige," siger Will Yun, der er analytiker for Hyundai Futurers Corp., til Bloomberg News.

Ifølge analysehuset BMI er de økonomiske udsigter stort set positive, men der er modvind på vej, heriblandt en stærkere amerikansk dollar, stigende pres fra inflation og en strammende likviditet. Derudover siger BMI til Reuters, at en aftagende vækst i den globale handel kommer til at have indflydelse på den fysiske efterspørgsel på olie.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster således onsdag morgen 71,87 dollar mod 72,01 dollar tirsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 67,73 dollar mod 67,47 dollar tirsdag eftermiddag

Aker BP mere end fordobler resultat i andet kvartal

DNB oplever bedre offshore- og shippingmarkeder

Stigende tvivl om saudisk børsnotering bliver til noget 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også