Borr Drilling køber igen rigge for milliarder

Borr Drilling har indgået en aftale med Keppel om at købe fem rigge, der oprindeligt var bestilit af anden partner og vil blive leveret i de kommende to år.
Foto: Transocean
Foto: Transocean

Norske Borr Drilling har endnu en gang været på opkøbsjagt og indgået en aftale med Keppel om at købe fem rigge, der er i gang med at blive bygget. Prisen lander på 745 mio. dollars svarende til 4,6 mia. kr., hvilket ifølge Keppel er ekslusiv betalinger fra de oprindelige ejere.

Borr Drilling vil inden for de kommende tyve arbejdsdage betale 288 mio. dollars som en del af aftalen, og riggene står til at blive leveret fra første kvartal 2019 frem mod fjerde kvartal 2020.

"Det her er en win-win saftale for alle parter og gør Keppel O&M i stand til at forbedre vores balance, minimere risikoen for projekterne og fjerne flere udskudte ordrer," siger Chris Ong, CEO for Keppel O&M i en meddelelse.

"Det her en tid med muligheder for at vokse vores flåde af premium jackup-rigge, mens markedet viser tegn på bedring fra bunden af cyklen," siger Svend Anton Maier, CEO for Borr Drilling.

For få måneder siden købte Borr selskabet Paragon Offshore Limited for 232,5 mio. dollars og føjede 32 rigge til sin flåde. På den måde fik selskabet fingre i flere nye rigge, mens man efterfølgende solgte 14 af riggene fra.

"Da næsten 50 pct. af den globale rigflåde er mere end 30 år gammel, bør ansvarlige ejere gøre tiltag til at rationalisere deres flåder og konsolidere det fragmenterede marked," sagde formand for Borr Drilling Tor Olav Trøim dengang.

Onsdag morgen har Borr Drilling meddelt, at selskabet vil hente 350 mio. dollars på obligationsmarkedet, som skal være med til at finansiere købet af de fem rigge. Herudover har rigselskabet fået en bankfacilitet på 200 mio. dollars.

Borr Drilling sælger 14 rigge 

Værftsgruppen Keppel Offshore & Marine i rødt igen i første kvartal

Borr Drilling rejser ny kapital til opkøb 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også