Norsk rigmand vil tilbage til offshoreindustrien med nyt rederi

Den tidligere norske offshoremilliardær Åge Remøy, som ejede Rem Offshore indtil fusionen med Solstad Farstad, er i gang med at sætte penge i et andet offshorerederi. Långiverne er imidlertid ikke så positive, skriver Dagens Næringsliv.
Rederiet Rem Offshore blev en del af Solstad Farstad. | Foto: Solstad
Rederiet Rem Offshore blev en del af Solstad Farstad. | Foto: Solstad

Åge Remøy forsøger at komme tilbage i offshore-industrien med selskabet Forland, efter han sidste år måtte se sit tidligere selskab Rem Offshore blive opslugt af Solstad Farstad i en manøvre fra den norske storinvestor Kjell-Inge Røkke.

Forland er et rederi med to nye subsea-fartøjer, og planen var oprindeligt fra Remøys side at investere i selskabet med 100 mio. norske kroner til at udfri et bank- og obligationslån, som Forland var presset på. Det skriver Dagens Næringsliv.

Umiddelbart kunne det lyde som et attraktivt tilbud til Forland, men en af långiverne til Forland sagde nej til tilbuddet, og derefter endte Åge Remøy med en aktiepost på 50 pct. af aktierne i Forland.

Efterfølgende har långiverne ikke været villige til at acceptere resten af købstilbuddet, og derfor er Åge Remøys planer om at bliver ejer af et nyt rederi foreløbigt på standby.

Norske offshorerederier ser håb i horisonten 

Norsk offshorereder langer hårdt ud efter Røkke  

Redningsplan gør indhug i Kleven-families ejerskab 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også