Topchef i hollandske Vroon fratræder efter redningsplan

Topchefen i den familieejede shippinggruppe Vroon træder tilbage umiddelbart efter gældsaftale med långiverne.
Foto: Vroon
Foto: Vroon

Den hollandske shippinggruppe Vroon, der driver en samlet flåde på omkrig 200 skibe, har efter langvarige forhandlinger opnået en aftale med alle sine långivere.

Samtidig oplyser gruppen mandag, at Coco Vroon træder tilbage som adm. direktør i gruppen efter aftalen med långiverne og i respekt for de primære betingelser i den finansielle restrukturering, som det udtrykkes i en meddelse. 

Vroon, der har offshore som en af sine vigtigste forretninger, kom i økonomiske vanskeligheder i sidste halvdel af 2016 og har siden forhandlet med sine banker om en redningsplan.

Coco Vroon vil som aktionær koncentere sig om den langsigtede udvikling af gruppen.

Han erstattes som CEO af Herman Marks, der har været i gruppen i en årrække, senest som finansdirektør og hvor han nu skal styre selskabet gennem restrukturering.

Vroon driver en stærkt diversificeret flåde fra mindre containerskibe, tørlast- og kemikalieskibe til fartøjer, der fragter levende kreaturer.

Raterne er på vej op for mindre containerskibe

Seaintel: Mindre redere afskærmet fra nedtur i container

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også