Medier: Asiatiske ansatte i Nordsøen får 29 norske kroner i timen

Det hollandske selskab Heerema anklages for at give asiatiske ansatte helt ned til 29 norske kroner i timen for arbejde på et kranskib, der næste år skal arbejde på Johan Sverdrup-feltet, skriver Upstream ifølge norske medier.
Foto: MAN Diesel & Turbo/Heerema Offshore/Sembcorp Marine
Foto: MAN Diesel & Turbo/Heerema Offshore/Sembcorp Marine

Asiatiske ansatte hos selskabet Heerema Marine Contractors får angiveligt lønninger, der ligger langt under de standarder, der er for norsk og britisk offshore.

Det skriver mediet Upstream ifølge flere norske medier blandt andet VG.

Ifølge Jake Molloy, repræsentant for fagforeningen RMT i Aberdeen, Skotland, tjener nogle af de ansatte på selskabets skibe "så lidt som 45 dollars pr. dag (272,50 danske kr.)." Yderligere lyder det ifølge de norske medier, at det asiatiske mandskab kan arbejde 12 timer dagligt i 12 uger. Ifølge VG svarer det til en timeløn på 29 norske kroner.

Norske Statoil skal bruge det hollandske selskabs skib Thialf i flere operationer i Norge i år. I 2019 er det planen, at kranskibet blandt andet skal arbejde ved feltet Johan Sverdrup. Fra Morten Eek, Statoils informationschef for norsk sokkel, lyder det ifølge norske NTB, at selskabet har underskrevet en leverandørerklæring og at selskabet "ikke handler i strid med gældende lov eller Statoils leverandørerklæring."

Talsperson for Heerema, Michelle Brama, vil ikke udtale sig om individuelle kontraktdetaljer, men siger ifølge NTB, at selskabet "har en verdensomspændende aftale, som sikrer, at alle kontrakter er inden for rammerne for International Transport and Workers Federation (ITF)." 

Norsk olieselskab sender milliarder retur til statskassen

Investeringer peger på "forsigtig optimisme" i oliebranchen

Norske olieselskaber vil hyre 1000 nye ansatte i år 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også