Medie: Total vil afskedige op til 70 i Norge efter Maersk-opkøb

Med overtagelsen af Maersk Oil i hus går det franske olieselskab Total efter at reducere sin medarbejderstab i Norge med mellem 50 og 70 medarbejdere ifølge Stavanger Aftenblad.

Det franske olieselskab Total satser på at reducere sin medarbejderstab i Norge oven på overtagelsen af Maersk Oil, der blev endeligt gennemført i sidste uge.

Ifølge Stavanger Aftenblad, som mediet Sysla citerer, går Total efter at reducere medarbejderstaben i sit norske selskab med mellem 50 og 70 stillinger. Det skal ske, når Total E&P Norge A/S går endeligt sammen med Maersk Oil Norway inden april. Medarbejderne bliver tilbudt frivillige aftrædelsesordninger, og Total venter at være endeligt i mål med den nye organisation til juni.

"Både Totals opkøb af Maersk Oil og salget af Martin Linge-feltet til Statoil får konsekvenser for organisationen og bemandingsbehovet," siger kommunikationschef Leif Harald Halvorsen til Stavanger Aftenblad ifølge Sysla.

Med overdragelsen af aktiviteterne ved Martin Linge-feltet fulgte over 120 Total-ansatte med over til Statoil, skriver Sysla.

I slutningen af sidste uge blev Maersk Oil-handlen endeligt gennemført, og selskabet er nu en del af det franske olieselskab.

Her lød det, at Danmark via Esbjerg og København bliver et nyt "regionalt anker" for Total, hvor aktiviteterne i Holland, Norge og Danmark i fremtiden skal styres fra.

 Total-boss om købet af Maersk Oil: En fabelagtig handel

Maersk gennemfører salg af olieforretning til Total

Myndighederne siger god for salg af Maersk Oil 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også