Sverdrup-partner går efter endnu billigere olieproduktion

Olieselskabet Lundin mener at have de laveste produktionsomkostninger på norsk sokkel, skriver E24. Alligevel vil selskabet skære yderligere til i 2018.
Foto: PR-foto: Statoil
Foto: PR-foto: Statoil

Lundin Petroleum vil have omkostningerne i sin olieproduktion endnu længere ned i det kommende år.

I forvejen mener olieselskabet at have de laveste produktionsomkostninger på norsk sokkel med 4,25 dollars sidste år. Alligevel går Lundin efter at barbere yderligere 10 cent af omkostningerne i 2018, så tøndeudgiften ender på 4,15 dollars, skriver E24.

"Dette er naturligvis godt for os som selskab. Men vi skal også huske på, at størstedelen af indtægterne fra produktionen på norsk sokkel går til staten og fællesskabet. Sådan set er det gode nyheder for alle," siger chef for Lundin Norway Kristin Færøsvik ifølge E24.

Ifølge Lundin ligger snittet på norsk sokkel på omkring 11 dollars pr. tønde. Beregningerne er baseret på offentligt tilgængelige regnskaber og data for for operatørselskaber på norsk sokkel.

Lundin sidder blandt andet på en andel af det norske gigantfelt Johan Sverdrup, der ventes at komme i produktion i år. Største indtægtskilde for selskabet er i øjeblikket Edvard Grieg-feltet, der også ligger på norsk sokkel i Nordsøen, og som har været i produktion siden 2015.

Trods en firedobling af produktionen siden da, har selskabet nogenlunde det samme antal medarbejdere i dag som dengang, skriver E24.

Break even-prisen i Sverdrup-feltet i ny bundrekord 

Lundin går frem og er klar med udbytte 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også