Shippingchefer og maritime virksomheder er nødt til at forholde sig til, hvad unge mennesker forventer af en kommende arbejdsplads og hvad der optager dem, hvis den maritime sektor vil være sikker på at få del i talentmassen. 

Den såkaldte generation Z vrimler nemlig i disse år ud på arbejdsmarkedet, og i 2025 anslås det, at den gruppe kommer til at udgøre 27 pct. af arbejdsstyrken globalt. 

Ann Forup Helmich, der er ledelseskonsulent og som hjælper virksomheder med at tiltrække og forstå den yngre generation mener, der er et ”kæmpe potentiale” i at arbejde med at få generationerne til at forstå hinanden og på den måde arbejde sammen. 

Og her er det chefernes opgave at komme på banen, siger hun. 

”Der skal ske en kulturændringen, der tager højde for alle aldre, krav og behov til arbejdspladsen. Og cheferne skal vise, de mener det med god og autentisk kommunikation”, siger hun og uddyber:

”Ungdommen vil have ægte kultur, så det skal komme fra hjertekulen, før anstrengelserne for at rekruttere generation z fungerer og fastholder dem i den maritime sektor.”

Værdisæt og behov

Der er ikke helt enighed om en tidsmæssig afgrænsning af generationen, men den bredeste betegnelse af kohorten strækker sig fra 1996 til 2012, forklarer Ann Forup Helmich.

Generation z er mere veluddannede end de tidligere, internettet har eksisteret hele deres levetid, de er vokset op med smartphonen og sociale medier. De er digitalt indfødte, forklarer hun.

De er opvokset op i en periode, hvor børn har været familiens centrum, de er blevet kaldt såkaldte curlingbørn og skolen har kredset om den enkeltes behov og talenter men også tolerancen over for klassekammeraternes forskelligheder.

Men der er ikke kun generationsspecifikke forskelle at tage højde, for også kulturelle forskelle spiller ind, når den maritime sektor skal rekruttere ungdommen. 

Stine Martinussen, der er adm. direktør i den Singapore-baseret maritime rekrutteringsvirksomhed Helm Specialist Recruitment, kalder den nye generation for mere ”individualistiske.”

”De er gode til at råbe op og sige fra, hvis de er utilfredse med noget, fordi de er deres egen lykkes smed. Arbejdspladsen skal give mulighed for fleksibilitet, udvikling og karrieremuligheder. Bliver disse behov ikke mødt, så smutter de videre,” siger Stine Martinussen.

Søren Salling, der er grundlægger af og adm. direktør hos Salling Search, som arbejder med rekruttering til shipping- og logistikbranchen oplever en klar forskel mellem generationerne.

Han oplever, at unge i dag er mere kritisk og stiller flere krav til arbejdspladsen eller en potentiel, fremtidig arbejdsplads.

”Tidligere var der nok flere der landede i shipping ved en tilfældighed. Måske havde de hørt om muligheden for at arbejde globalt, komme ud i verden og ville arbejde med salg. Mange vidste nok reelt ikke, hvad branchen gik ud på,” siger han og uddyber

”Sådan er det ikke i dag. De tager bestik af arbejdspladsen, hvad er værdisættet, hvad kan den tilbyde og hvad får jeg ud af satse på dem i det lange løb. De er også hurtigere til at søge videre, hvis de ikke kan det, de leder efter.”

Det gør dermed også den yngre generation mindre loyal over for arbejdspladsen og mere loyal overfor dem selv, forklarer Søren Salling og fortæller, at det det både er godt og skidt, da han også ser unge mennesker give for hurtigt op, når der er modstand.

Overordnet mener han dog, at højere krav til branchen er positivt, da det ”kun er med til at gøre arbejdsforholdene bedre.”

Stine Martinussen fremhæver også behovet for, at arbejdspladserne skilter med deres værdisæt og adfærdskodeks. 

”Arbejdspladsen skal have de rigtige værdier, være etisk korrekte og fokusere på deres ESG - environmental, social and governance, det vil med andre ord sig miljøspørgsmål, sociale spørgsmål og spørgsmål rettet mod ledelsen af en virksomheden,” siger hun. 

Brug for holdningsændring

Søren Salling forklarer, at det er blevet livet, der dikterer i dag, ikke arbejdslivet, som det ellers var tidligere. 

”Fire dages arbejdsuger, flextid, hjemmearbejdsdage bliver kun mere udbredt, så jeg tror bestemt, det bliver et krav, som nye medarbejdere kommer til at stille,” siger han og tilføjer: 

”Så virksomhederne må tilpasse sig”. 

Denne vurderingen er Stine Martinussen enig i. 

”I disse år er der generelt gang i et opgør med, at man skal efterstræbe det at arbejde konstant. Folk vil have mulighed for at have en god work-life balance. Det er der succesen ligger,” siger hun og tilføjer: 

”Når de unge kræver forandringer og visse forhold ikke er til forhandling, understreger det et stærkt behov for en holdningsændring i hele industrien, ellers kan det blive svært at tiltrække nok arbejdskraft fremadrettet.”

Ann Forup Helmich fremhæver særligt én egenskab og ét behov, der får unge til at skille sig ud fra de andre generationer i den maritime sektor, som lederne med fordel kan forsøge at imødekomme. 

”Forskellen ligger i autenticitet.”

Det er imidlertid ikke, fordi de ældre på arbejdsmarkedet ikke er autentiske, men de bærer ikke det med sig på arbejdspladsen, forklarer Ann Forup Helmich. 

”De ældre generationer er opflasket med, at man tager et særligt mindset på, når man tager på arbejde, og når så går hjem igen, så ligger man mindsettet, fordi her kan man være privat. De unge er den samme person uanset, om de arbejder eller holder fri,” siger hun.

I dag forlanger de unge på arbejdspladsen ligefrem, at chefer og arbejdspladsen generelt tager hensyn til forholdene i privatlivet, mentalt helbred og behovet for fleksibilitet, forklarer hun. 

”Og der kan ske et clash, for her kommer de ældre generationer ud af deres komfortzone,” siger hun og understreger, at det ikke skal blive en skyttegravskrig mellem generationerne, for samspillet er enormt vigtigt.

”De unge har brug for de ældre generationerne, de efterspørger i høj grad rådgivning og såkaldt mentorship. De er dybt bevidst om, hvad de er gode og dårlige til, så de vil enormt gerne lytte til de mere erfarne og vidensdele”. 

Derfor mener hun, at de maritime arbejdspladser og deres ledere bør have et multigenerationelt fokus for at fremme diversiteten og inklusionen.