Havnestrejker kan brede sig til hele verden på fredag

International Dockworkers Council planlægger koordinerede strejker i Europa og resten af verden på fredag. Det sker i sympati med de spanske havnearbejdere, som ligger i konflikt med regeringen over et nyt lovforslag.
APM Terminals er blandt andet tilstede i Spanien i den vigtige havn Algeciras. | Foto: APM Terminals
APM Terminals er blandt andet tilstede i Spanien i den vigtige havn Algeciras. | Foto: APM Terminals

Havnearbejdere over hele verden vil strejke i sympati med deres spanske kollegaer, som ligger i konflikt med regeringen om en planlagt liberalisering af de spanske havne.

Strejkerne i Spanien var egentlig sat til at begynde mandag, men blev udskudt, da afstemningen om lovforslaget, som blandt andet gør det lovligt at ansætte arbejdskraft uden om fagforeningerne, er udskudt.

Nu melder de internationale havnearbejder sig så under fanerne.

I en meddelelse fortæller International Dockworkers Council (IDC), at man sammen med International Transport Workers Federation planlægger en koordineret protest fredag d. 10. marts.

Her vil arbejdet stoppe i tre timer i alle europæiske havne, mens arbejdet vil stoppe i havne uden for Europa i en time.

IDC vil desuden sikre, at gods på vej til Spanien ikke bliver losset i nærliggende havne i Marseille, Lissabon og Tanger.

Bliver konflikten ikke løst inden slutningen af marts, vil forbundet også se på andre muligheder for at blokere for varer, som kommer ind og ud af Spanien, lyder det i meddelelsen.

Store forstyrrelser af trafikken

Oprindeligt planlagde de spanske havnearbejdere at strejke hver anden dag i ni dage mellem 6. og 24. marts. De to første aktioner blev afblæst, mens lovforslaget om en liberalisering af havnene bliver behandlet.

Havnearbejdere er især sure over, at politikerne lægger op til, at det fremover skal være tilladt at hyre arbejdskraft, som ikke er organiseret i fagforeningerne.

Regeringen mener, at det er nødvendigt at liberalisere landets havne for at bringe de spanske regler i overensstemmelse med EU's krav. Omvendt mener havnearbejdernes fagforeninger, at tiltaget vil svække deres forhandlingskraft og presse lønnen ned.

Strejkerne ventes at skabe store forstyrrelser for containertrafikken, og derfor har Maersk Line allerede taget forholdsregler.

Kræver handling fra Bulc

Sagen bliver nu også bragt op på europæisk niveau, hvor IDC kræver en tilkendegivelse fra transportkommissær Violeta Bulc.

Ifølge IDC har den slovenske kommissær tidligere lovet, at hun bede den spanske regering om at tage en tæt dialog med havnearbejderne, men indtil videre har hun endnu ikke levet op til løftet.

Indtil til det sker, vil forbundet ikke deltage i Europa-Kommissionens forum, Sectoral Social Dialogue, hvor fagforeninger, arbejdsgiver og politikere diskuterer udfordringerne i deres brancher.

Spansk havnestrejke foreløbigt afblæst

Maersk Line har nødplan for spanske strejker 

Havnearbejdere gør klar til strejker i Spanien

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også