Aarhus Havn øgede godsmængden i 2016

Aarhus Havn håndterede mere gods i 2016 i forhold til året før. Stigningen er sket inden for alle typer af gods. Havnedirektør glæder sig over fremgangen, som er sket i et svært marked.
Foto: Aarhus Havn/PR
Foto: Aarhus Havn/PR

Aarhus Havn formåede at øge det samlede mængde gods, som flød igennem havnen i 2016.

I alt lød godsomsætningen på 8,2 mio. tons gods, hvilket svarer til en stigning på 4,3 pct. i forhold til 2015. Det dækker over en stigning i alle typer af gods, oplyser havnen i en meddelelse fredag.

Tørlastprodukterne gik kun lidt frem med 0,5 pct. Bedre så det dog ud for det flydende gods såsom olie, som steg med 17,8 pct., mens stykgodset steg med 1,6 pct.

Mens godsmængderne steg, så øgede havnen også antallet af containere. I alt håndterede havnen containere med en samlet kapacitet på 456.652 teu, hvilket er en stigning på 2,6 pct. i forhold til året før.

Havnedirektør Jakob Flyvbjerg Christensen glæder sig over, at det er lykkedes at vokse i et svært marked.

"Vi er del af den internationale handel, som i disse år er præget af et vigende marked. Min vurdering er, at de samlede godsmængder i Danmark er faldet i 2016, hvorfor vi er ganske godt tilfredse med at have skabt en fremgang," udtaler han.

Aarhus Havn vil hente vækst hos konkurrenterne

Aalborg Havn afviser forhandlinger om tidlig RAL-exit

Havnedirektør venter på ophugningsboom

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også