Konflikt giver "omfattende forstyrrelser" i Gøteborg

Godt nok formåede Gøteborg Havn at hæve den samlede fragtmængde med tæt på 3 mio. ton i 2016, men konflikten mellem de svenske havnearbejdere og APM Terminals medvirkede til en nedgang i containermængde og skabte "omfattende forstyrrelser."
Foto: PR-foto: G. Assner
Foto: PR-foto: G. Assner

Skandinaviens største havn, Gøteborg Havn, kom ud af 2016 med en samlet stigning i fragtmængderne, men alligevel var konflikten mellem APM Terminals og de svenske havnearbejdere med til at sænke containervolumen.

Det fremgår af en meddelelse fra havnen.

I alt blev der håndteret omkring 798.000 containere på havnen i 2016, hvilket var et faldt på tre pct. i forhold til 2015. Og sidste år var generelt svært for containerterminalen ifølge havnens CEO Magnus Kårestedt.

"Containerterminalen har haft et udfordrende år med arbejdskonflikten med havnearbejderenes fagforening, som er eskaleret og har resulteret i omfattende forstyrrelser. Dette er meget uheldigt, og det har påvirket hele den svenske industri. Vi arbejder dog ud fra den antagelse, at parterne vil finde løsninger, der vil vise sig at være bæredygtige på lang sigt," siger han.

APM Terminals har tidligere oplyst til ShippingWatch, at den samlede godsmængde for deres containerterminal i Gøteborg er faldet med 7 pct., siden konflikten med de svenske havnearbejdere begyndte sidste år.

APM: Konflikt sænker fragtmængden i Gøteborg

Konflikten, der omhandler personalepolitik, har ført til flere strejker samt en blokade i form af al håndtering af gods, som skal omdirigeres på grund af konflikten. Senest strejkede de svenske havnearbejdere 24. januar i otte timer på havnen. De to parter forsøger fortsat at finde en løsning på konflikten.

Havnen noterer, at den samlede fragtmængde for hele havnen steg med lidt over 7 pct. i 2016. Her blev det til i alt 40,9 mio. tons mod 38,2 mio. tons i 2015. Eksport og import af biler og energiprodukter havde et særligt godt år ifølge havnen. Her blev det til stigninger i fragtmængden på henholdsvis 15 og 12 pct. 

Havnearbejdere: APM truer med fyringer i Gøteborg 

APM: Konflikt sænker fragtmængden i Gøteborg 

OECD: Gøteborg Havn har brug for investeringer 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også