Stigende omsætning i Københavns Havn i 2016

Mængden af håndteret gods steg med fem pct. i 2016 i Copenhagen Malmö Port, CMP. Både bulk og olie er gået frem. Rekorden for antallet af krydstogtspassagerer ventes at blive slået i 2017.

Copenhagen Malmö Port, CMP, oplevede en stigende mængde af håndteret godt i 2016 på fem pct., oplyser selskabet i en meddelelse.

Årsagen til dette skyldes primært øgede mængder inden for bulk, olie og biler.

Den samlede mængde godt sidste år blev på 15,7 millioner ton, hvilket er 700.000 ton mere end året før.

"Vi ser en tydelig stigning i mængden inden for flere forretningssegmenter, hvilket naturligvis er positivt. Den største fremgang er sket inden segmentet nye biler, som er steget fra 339.000 biler i 2015 til 382.000 i løbet af 2016. Vi oplever også en klar stigning inden for både tør- og vådbulk," siger Johan Röstin, CEO for Copenhagen Malmö Port AB. 

Aktiviteterne inden for krydstogt var også tilfredsstillende, idet det samlede antal af anløb blev på 311 og 732.000 passagerer. Ifølge CMP peger tendensen for krydstogt opad, og fartøjerne bliver større og større, hvilket tyder på endnu flere passagerer i fremtiden. 

"I løbet af 2017 kan vi konstatere, at CMP slår rekord med mere end 850.000 passagerer, hvilket er fantastisk. I april 2018 åbner vi tilmed den nye krydstogtkaj i Visby. Allerede nu har mere 60.000 passagerer booket sig til første sæson. Samlet set oplever vi en meget positiv udvikling," siger Johan Röstin.

Copenhagen Malmö flytter alligevel terminal til Ydre Nordhavn

Copenhagen Malmø Port øgede godsmængden i 2015 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også