Medie: Maersk vil byde på mexicansk terminal

APM Terminals vil ifølge mexicanske CNN Expansion byde ind på udvidelsen af Veracruz-terminalen i det sydøstlige Mexico.

Maersk-gruppens havneselskab APM Terminals er interesseret i at byde på udvidelsen af Veracruz-terminalen i det sydøstlige Mexico. Det skriver det mexicanske medie CNN Expansion på baggrund af et interview med Maersk-gruppens CEO, Nils Smedegaard Andersen.

"Vi vil gerne øge vores operationer i Mexicos transportsegment og vores tilstedeværelse i havnesegmentet. Vi ser Veracruz som en god mulighed for at sikre tilstedeværelse på begge sider af landet," siger Nils Smedegaard Andersen til CNN Expansion under et besøg i Mexico.

APM Terminals er i gang med at opføre Latinamerikas første automatiserede containerterminal i Lazaro Cardenas på den mexicanske vestkyst, og eftersom der er jernbaneforbindelse fra Lazaro Cardenas til det centrale Mexico, vil Veracruz-havnen være med til at skabe en logistisk korridor mellem Stillehavet og Atlanterhavet.

Nils Smedegaard Andersen har ifølge CNN Expansion bemærket, at han forventer en gennemsigtig licitationsproces på højde med internationale standarder.

Ifølge World Maritime News vil udvidelsen og operationen af Veracruz-terminalen komme i udbud ved udgangen af året.

APM Terminals overtager stort terminalselskab 

APM Terminals opkøbsemner er ved at være modne

Så blev nogle af Maersks milliarder sendt i marken

Maersks mexicanske havneflirt vil udvide 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også