Havnearbejdere i USA kæmper med automatisering

Godt halvdelen af de amerikanske havnearbejdere i Los Angeles står til at miste jobbet med automatisering af containerterminaler. Parter arbejder nu på tredje måned for at løse problemet.
Foto: /ritzau/AP
Foto: /ritzau/AP

Bølgen af automatiserede containerterminaler, som flere havneoperatører som APM Terminals og DP World arbejder på i Rotterdams containerterminal Maasvlakte ll, kan få konsekvenser for medarbejderne på havnene.

Og netop den udvikling er målet i forhandlingerne mellem afskiberne på den amerikanske vestkyst og havnearbejdere, hvor operatører i Los Angeles står til at udskifte op mod halvdelen af havnearbejderne med robotter, skriver Bloomberg.

Også nabohavnen Long Beach er terminaloperatøren Orient Overseas Container Line Asia Pacifc ved at opgradere sine to containerterminaler frem mod 2019 med robotter. Et projekt til 1,3 mia. USD.

Prøv ShippingWatchs nyhedsbrev to gange dagligt i 40 dage gratis

De to parter, arbejdsgivere og fagforeninger, diskuterer, hvordan man skal bevare job, når terminalen i Los Angeles vil blive mellem 40 og 50 pct. automatiseret i løbet af 2016. En svær nød at knække, for de amerikanske arbejdsgivere kan ikke bare sådan lige reducere antallet af job, påpeger analytiker, Neil Davidson fra Drewry over for Bloomberg.

Havneforhandlinger i USA fortsætter ind i august 

"Ny teknologi er en del af udviklingen," siger Craig Merrilees fra fagforeningen til Bloomberg.

"Den bedste fremgangsmåde for arbejdstagere og ledelse er at blive enige om vilkår, som er fair og til gavn for alle involverede. Denne fremgangsmåde varvellykket, da containerne blev introduceret for mere end 50 år siden, og det er fortsat den bedste tilgang i dag."

Forhandlingerne har været i gang i mere end to måneder, hvor kontrakten mellem 20.000 havnearbejdere på vestkysten udløb efter en seksårig aftale. En strejke kan ifølge Bloomberg koste den amerikanske økonomi to mia. USD om dagen.

APM Terminals i kamp om global topplacering 

Strejketrusler sender amerikansk containerimport i vejret 

Milliardplan afgørende for amerikansk havneindustri  

DP World vil have flere fuldautomatiske terminaler 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også