Resultatfremgang for DP World

DP World oplevede sidste år fremgang i resultatet, selvom selskabet håndterede færre containere, og omsætningen faldt.
Foto: DP World
Foto: DP World
AF RITZAU FINANS

DP World, der er blandt verdens største operatører af containerterminaler, oplevede sidste år fremgang i resultatet, selvom selskabet håndterede færre containere, og omsætningen faldt.

Overskuddet steg til 675 mio. dollar på koncernbasis, mens aktionærernes andel af resultatet landede på 604 mio. dollar. Det svarer til en fremgang på henholdsvis 7,9 og 10,9 pct. fra året før, og kigger man på tallene korrigeret for opkøb og frasalg samt valutakursudsving var fremgangen på hele 23,9 og 26,6 pct.

Resultaterne reflekterer ifølge selskabet en meget stærk udvikling fra de terminaler, som var i drift hele året. De sørgede for en salgsfremgang ved konstante valutakurser på 3,6 pct., selvom volumenerne faldt med 0,5 pct. Forbedringen var drevet af en stigning i omsætningen per container på 4,6 pct., fremgår det.

DP World vil have flere fuldautomatiske terminaler 

"Denne udvikling er opnået på trods af, at gruppen stod over for nogle vanskelige markedsvilkår særligt i årets første halvdel, og at den var påvirket af kapacitetsbegrænsninger på en række vigtige lokationer. Overordnet mener vi, at dette sæt robuste resultater illustrerer vores porteføljes modstandsdygtige natur," udtaler bestyrelsesformand i DP World Sultan Ahmed Bin Sulayem i regnskabet, som er fremlagt fredag.

Det rapporterede salg, som er påvirket af frasalg og opkøb samt valutakursændringer, viste et fald på 1,5 pct. til 3073 mio. dollar efter et dyk i volumenerne på 3,8 pct. til 26,1 mio. containere á tyve fod.

Få flere nyheder om shipping - få ShippingWatchs nyhedsbrev gratis to gange dagligt

Endelig steg det justerede driftsresultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) til 1414 mio. dollar fra 1404 mio. dollar, mens den sammenlignelige vækst i driftsresultatet var på 9,0 pct.

Selskabets topchef, Mohammed Sharaf, udtaler i regnskabet, at DP World følger planen om at investere 3,7 mia. dollar i perioden 2012-2014.

DP World: Vi når 100 mio teu inden 2020 

DP World: P3-alliance rummer fordele 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også