ShippingWatch

Carlyle Group trækker sig fra Virginia-budkrig

Kapitalfonden Carlyle Group har trukket sit bud på driften af havnen i Virginia, og der er således kun to bydere tilbage. Det skriver AP.

APM Terminals har ifølge nyhedsbureauet AP fået en konkurrent mindre i budkrigen om, at få lov til at drive havnene i Virginia. Det sker, da kapitalfonden Carlyle Group har forladt ræset.

Dermed står APM Terminals tilbage med konkurrence fra den Deutsche Bank-ejede fond RREEF.

APM Terminals lagde tidligere på året et uopfordret bud på driften af havnen Hampton Roads. Efterfølgende er koncessionen dog sendt i udbud.

RREEF driver i forvejen to havne i Nordamerika: Maher Terminals' facilitet i Elizabeth i New Jersey samt Port of Prince Rupert på den canadiske vestkyst. Deutsche Bank er dog muligvis på vej ud som ejer af fonden, som har en størrelse på omkring 56 mia. dollar ifølge Wall Street Journal.

Ud over de tre eksterne bud vil også statsejede Virginia International Terminals Inc., der i øjeblikket driver havnen, byde på at fortsætte som operatør af den ligeledes statsejede havn.

RITZAU FINANS

Mærsks amerikanske ønskehavn viser stor fremgang 

Mærsk sender åbent brev til Virginia-politikere 

Mærsk lancerer nyt website om bud på Virginia 

Medie: Stigende uro om salg af Port of Virginia 

Frist i Virginia flyttet igen  

Mere fra ShippingWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs