Det trækker op til ballade på den amerikanske østkyst, hvor havnearbejderne i øjeblikket forhandler om en ny overenskomst.

Tirsdag er et vigtigt forhandlingsmøde blevet aflyst med kort varsel af havnearbejdernes fagforbund, som er sure over, at Mærsk har indført automatisering i en containerterminal i Alabama.

Den seneste tvist øger risikoen for en strejke i havnene på et tidspunkt, hvor der i forvejen er store problemer i forsyningskæden.

”Den mangel på kapacitet og de meget højt fragtrater, som vi ser lige nu, kan blive forlænget ind i efteråret, hvis det her ikke bliver løst,” siger Lars Jensen, shippinganalytiker og stifter af konsulenthuset Vespucci Maritime.

Fragtpriserne er steget voldsomt de seneste uger, hvor forsinkelser udløst af krisen i Det Røde Hav har fået nervøse virksomheder til at fylde deres lagre til julehandlen langt tidligere end normalt.

Siden slutningen af april er den gennemsnitlige fragtrate på hovedruterne mellem Asien og Europa og USA steget med knap 75 pct.

En konflikt i de store havne på USA’s østkyst, når overenskomsten udløber til september, vil sætte endnu mere tryk på et i forvejen presset system.

”Der er temmelig meget på spil,” siger Lars Jensen til ShippingWatch.

Mærsk er skuffet

Havnearbejderne i International Longshoremen’s Association (ILA) og arbejdsgiverne i United States Maritime Alliance (USMX), som repræsenterer de store shippingselskaber, skulle være mødtes 11. juni.

Dagen inden udsendte ILA imidlertid en pressemeddelelse, hvor fagforbundet gjorde det klart, at det ikke har tænkt sig at dukke op.

Som så ofte før, når havnearbejderne og terminalselskaberne rager uklar i USA, så skyldes tvisten også denne gang automatisering af havnene.

Ifølge ILA benytter Mærsks havneselskab, APM Terminals, sig af et it-system, som ikke bruger arbejdskraft fra fagforbundet, til at registrere lastbiler i havnen i Mobile, Alabama, 

”Der er ingen grund til at forsøge at forhandle en ny aftale med USMX, når en af dens største virksomheder fortsætter med at overtræde vores nuværende aftale med det ene formål at eliminere ILA-jobs gennem automatisering,” udtaler forbundets præsident Harold J. Daggett med henvisning til Mærsk.

Mærsk betragter aflysningen som ren og skær forhandlingstaktik.

”Vi er skuffede over, at ILA har valgt at offentliggøre udvalgte detaljer fra de igangværende forhandlinger i et forsøg på at få en løftestang for deres andre krav,” lyder det i et skriftligt svar fra APM Terminals til ShippingWatch.

Har sagsøgt fagforbund

Det er anden gang inden for et års tid, at Mærsk støder sammen med fagforbundet, som repræsenterer omkring 70.000 havnearbejdere.

Som tidligere beskrevet af ShippingWatch, har APM Terminals sag an mod den lokale afdeling af ILA i Alabama.

Den danske shipingkoncern mener, at fagforeningen stod bag overenskomststridig arbejdsnedlæggelse i havnen i Mobile. En påstand, som ILA nu kæmper imod ved en domstol.

Shippinganalytiker Lars Jensen vurderer, at parterne er langt fra hinanden.

”Det er svært at sætte procent på, men det virker som om, at der er en relativt stor risiko for en eller anden form for konflikt,” siger han.

Analytikeren peger på, at havnearbejderne altid har været imod automatisering af arbejdet.

”Men så vidt jeg forstår det, så beder de også om lønstigninger, som langt overstiger, hvad havnearbejderne fik på vestkysten sidste år. Så der er lagt op til nogle meget, meget vanskelige forhandlinger,” siger Lars Jensen.

Han anbefaler afskibere, der skal have varer ind og ud af USA, at planlægge efter en mulig konflikt på østkysten.

”Jeg ville prøve at sende mine varer tidligt. Og man kan jo godt få den tanke, at de amerikanske importører allerede har taget sorgerne lidt på forskud, og at det er medvirkende til det boom i efterspørgslen, som vi ser lige nu”.

Lykkedes på vestkysten

Nervøse afskibere kan dog søge lidt trøst i sidste års forhandlinger på USA’s vestkyst, hvor havnene er et afgørende knudepunkt for handlen med Kina.

I september 2023 lykkedes det parterne at blive enige om en ny fem-årig overenskomst efter et langt og til tider anspændt forhandlingsforløb.

Ligesom på østkysten var knasterne her også automatisering og løn.

Forhandlingerne blev kompliceret af, at de stod på, mens pandemiens logistiske kaos var på sit højeste, og lange køer af containerskibe holdt i kø ud for nøglehavnene Long Beach og Los Angeles.

De skete samtidig på et bagtæppe af hård politisk kritik fra præsident Joe Biden, som beskyldte ”udenlandske rederier” for at spinde guld på problemerne og puste til inflationen til skade for amerikanske forbrugere.

I en tale på havnen i Los Angeles sagde præsidenten, som er kendt for at bruge slang af lidt ældre dato, at han havde lyst til at stikke de store shippingselskaber ”en på skrinet”. 

Alligevel fandt havnearbejderne og deres arbejdsgivere hinanden, uden at der skulle politiske indgreb til, som det ellers var tilfældet under forhandlinger i 2002 og 2014-15.

Mærsk erklærer sig da også villig til at snakke videre med fagforbundet trods aflysningen af det planlagte møde.

”Vi vil fortsætte med at samarbejde med alle interessenter, herunder ILA, for at imødekomme deres bekymringer,” lyder det i svaret fra APM Terminals, som driver omkring 76 containerhavne over hele verden.

”APM Terminals ser gennem vores repræsentation af USMX frem til at genoptage konstruktive forhandlinger med ILA for at finde gensidigt fordelagtige løsninger, der understøtter vores industris fremtid,” skriver virksomheden.

Tonen er imidlertid knap så forsonlig hos ILA, som mener, at danske Mærsk fører an i en skadelig automatisering, som vil betyde, at mange arbejdspladser går tabt i amerikanske containerhave.

”De fleste af de problemer, ILA står over for på øst- og golfkysten, stammer alle fra APM Terminals og Maersk Line,” skriver fagforeningen i en meddelelse, hvor den opfordrer Joe Biden til at støtte havnearbejderne.