Aarhus Havn genkender ikke Mærsks billede af rockere på havnen

”De forhold om havnearbejdere hos APM Terminals i Aarhus, der bliver beskrevet i pressen, er nye for os,” udtaler Thomas Haber Borch, direktør på Aarhus Havn.
Direktør for Aarhus Havn Thomas Haber Borch går i rette med Mærsk angående meldinger om rockerforbindelser på havnen. | Foto: Casper Dalhoff/Ritzau Scanpix
Direktør for Aarhus Havn Thomas Haber Borch går i rette med Mærsk angående meldinger om rockerforbindelser på havnen. | Foto: Casper Dalhoff/Ritzau Scanpix
Af MarketWire

Aarhus Havn kan ikke genkende det billede, som det Mærsk-ejede APM Terminals onsdag malede af en række havnearbejdere, der menes at have tråde til Hells Angels og kriminelle grupperinger.

Det skriver Finans.

Onsdag efterlyste APM Terminals flere muligheder for at skille sig af med medarbejdere med eksempelvis rockerforbindelser ved at kræve ansatte sikkerhedsgodkendt, og ifølge APM Terminals har man været i dialog med Aarhus Havn om problemstillingen siden årsskiftet.

Men det kan havnedirektøren, Thomas Haber Borch, ikke genkende.

”De forhold om havnearbejdere hos APM Terminals i Aarhus, der bliver beskrevet i pressen, er nye for os,” fremgår det af en skriftlig udtalelse ifølge finans.dk.

Onsdag kom det i Berlingske og Finans frem, at Keith Svendsen, der er topchef i APM Terminals, havde ”kendskab til folk på havnen med relation til kriminelle miljøer, og siden årsskiftet har vi været i kontakt med myndighederne om flere episoder.”

Han bekræftede, at der er tale om Hells Angels.

APM Terminals, der er ejet af Mærsk-koncernen, driver en terminal for containere på havnen i Aarhus.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også