De svenske havne håndterede 5 pct. mindre gods i 2019

Der blev transporteret mindre gods til og fra Sverige i 2019, hvor mængderne faldt 5 pct. i forhold til året før. Omvendt har landet oplevet en stigende passagertrafik både indenrigs samt til og fra Norge og Danmark.
Foto: Gøteborg Havn
Foto: Gøteborg Havn

Godsmængderne i de svenske havne er faldet i 2019 sammenlignet med året før, og det gælder både for varer ind og ud af landet.

Det fremgår af en meddelelse fra svenske Trafikanalys, der er landets officielle statistikmyndighed for transport.

Havnene har i 2019 håndteret 170 mio. ton gods, hvilket er 5 pct. mindre end i 2018. Heraf udgør det lossede gods 94 mio. ton, mens det lastede gods endte på 76 mio. ton.

Omvendt var der for passagertrafikken en lille stigning. I alt 30,5 mio. passagerer er enten ankommet til eller har rejst fra de svenske havne i 2019, mens tallet var 30,1 mio. passagerer det foregående år.

Det gælder både for indenrigssejladser og sejladser til og fra Norge og Danmark. Størstedelen af passagertrafikken indenrigs er på ruter til og fra Gotland.

Ifølge Trafikanalys har trafikken de seneste år været faldende til og fra Danmark, men i 2019 steg den til 10,2 mio. passagerer fra 9,98 året inden.

Antallet af passagerer til og fra Norge steg til 1,61 mio. fra 1,5 mio.

Aflyste containersejladser er styret udenom Gøteborg Havn 

Stena Line lukker færgerute mellem Frederikshavn og Oslo permanent 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også