Containervæksten flader ud for DP World

Unifeeders nye ejer og en af APM Terminals største konkurrenter, arabiske DP World, mærker væksten flade ud, fremgår det af en opdatering for regnskabsåret 2018.
Foto: DP World
Foto: DP World

DP World håndterede i alt 71,4 mio. containere, teu, i 2018 på tværs af sine havne verden over.

Det er en stigning på 1,9 pct. i forhold til 70,0 mio. teu året før, skriver det Dubai-baserede havneselskab i en opdatering tirsdag.

Stigningen viser en opbremsning i væksten, set i lyset af den rekordstigning på 10 pct. i containervoluminerne, der blev meldt ud på samme tidspunkt sidste år. Men DP Worlds ledelse er alligevel tilfreds med tallene og regner fortsat med at indfri forventningerne, når det færdige regnskab for 2018 præsenteres.

"Vi er tilfredse med, at vores globale portefølje har leveret vækst oven på vores stærke performance sidste år og på trods af usikkerhederne i den globale handel," siger CEO og formand Sultan Ahmed Bin Sulayem i meddelelsen.

DP World, der i 2018 blandt andet købte danske Unifeeder, kommer med årsregnskab d. 14 marts.

DP World vil købe chilensk havneoperatør 

EU giver grønt lys til DP Worlds opkøb af Unifeeder 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også