Aarhus Havn sætter containerrekord

Rekordmange containere blev håndteret på Aarhus Havn i år. Også til næste forventer havnen en "pæn" stigning.
Foto: Arkivfoto/Colourbox
Foto: Arkivfoto/Colourbox

Aarhus Havn har sat ny rekord i antallet af containere, der blev løftet fra skib til land – eller omvendt - på containerterminalen i havnen. Det skriver Aarhus Havn i en pressemeddelelse.

Sidste år satte Aarhus Havn rekord med 511.424 containere, men det antal er overgået i år, hvor container nummer 522.717 tordag morgen blev løftet på kaj.

"Der er slet ingen tvivl om, at vi har rigtig godt fat i markedet. Både APM Terminals og ALC, der er containerhavnens to terminaloperatører, driver professionelle virksomheder med høj service til rette tid. Jeg er sikker på, at transportkøberne vil give mig ret i den betragtning, ellers ville vi ikke kunne realisere markante stigninger år efter år," siger Jakob Flyvbjerg Christensen, havnedirektør i Aarhus Havn, i meddelelsen.

Havnedirektøren forventer, at også 2019 vil byde på en "pæn" stigning i antallet af containere i Aarhus Havn.

Dansk havn kan blive kæmpe knudepunkt efter brexit

Virksomheder klager over lukning af havn til minister

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også