ShippingWatch

Brasilien rejser tiltale mod præsident Temer for korruption

Brasiliens statsanklager har onsdag rejst tiltalte mod præsident Michel Temer for korruption og hvidvaskning af penge. To havne er involveret i sagen.

Foto: Felipe Dana/Ritzau Scanpix

Onsdag har Brasiliens statsanklager rejst tiltalte mod præsident Michel Temer for korruption og hvidvaskning af penge. To havne er involveret i sagen.

Det oplyser anklager Raquel Dodge ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Temer, der den 1. januar overdrager embedet til den nyvalgte Jair Bolsonaro, efterforskes for at have modtaget bestikkelse.

Anklagemyndigheden mener, at Michel Temer har modtaget bestikkelse i bytte for et præsidentielt dekret i 2017. Dekretet tillod to havnevirksomheder at forlænge deres kontrakter i op mod 70 år.

I en erklæring fra præsidentens kontor oplyses det, at Michel Temer vil bevise, at der ikke er sket uregelmæssigheder. Han understreger, at ingen virksomheder har draget nytte på ulovlig vis.

For at statsanklageren kan føre sagen for retten, kræves det, at Kongressen bakker op om en retssag. I så fald vil Michel Temer, hvis præsidentperiode slutter den 31. december, blive suspenderet.

Ifølge nyhedsbureauet AP er det usandsynligt, at Temer kan nå at blive retsforfulgt som præsident.

Men fordi både de nuværende sigtelser samt tidligere sigtelser forbliver rejst mod ham, er det ifølge AP sandsynligt, at han skal for retten i begyndelsen af næste år.

Tidligere har kongresmedlemmer i Brasilien afvist en retsforfølgelse af Temer.

Præsidenten har gentagne gange nægtet sig skyldig i alle anklager.

78-årige Michel Temer, der er tidligere vicepræsident, overtog præsidentposten 31. august 2016 efter Dilma Rousseff. Hun gik af efter at være blevet stillet for en rigsret. Det skete, fordi hun havde pyntet på statsbudgettet.

Petrobras er på vej tilbage efter korruptionsskandalen

Petrobras-skandale fælder Brasiliens ekspræsident

Otte direktører ramt af nye anklager i Petrobras-sag

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere