Rotterdam Havn investerer 550 mio. kroner i brasiliansk havn

Rotterdam Havn har lagt over en halv milliard kr. for at få en ejerandel af havn i det nordøstlige Brasilien. Den hollandske havn kommer med i både ledelse og bestyrelse.

Europas største havn, Rotterdam Havn, betaler 75 mio. euros, svarende til 559 mio. kr., for en ejerandel i den brasilianske havn Pecém. Det meddeler Rotterdam Havn i en pressemeddelese.

Aftalen er indgået med den brasilianske delstat Ceará og giver Rotterdam en ejerandel på 35 pct. af havnen, som ligger nord for Fortaleza og primært håndterer kul, jernmalm, containere og LNG.

"Vores deltagelse i Pecém Havn er et stor muligheden. Havnen har et klart vækstpotentiale og dens strategiske position giver den et stærkt udgangspunkt for at udvikle sig til den fortrukne logistik- og industrihub i det nordøstlige Brasilien. Det vil skabe nye muligheder for international handel og investeringer fra Europa," udtaler CEO i Rotterdam Havn, Allard Castelein, i meddelelsen.

Med ejerandelen i den brasilianske havn får Rotterdam Havn medindflydelse på strategiske og investeringsmæssige beslutninger samt repræsentation i de brasilianske havnes bestyrelse, tilsyn og ledelse.

Foruden investeringen i Pecém er Rotterdam Havn med i udviklingen af en anden brasiliansk havn, nemlig Porto Central nær Vitória i delstaten Espírito Santo.

Havneinvestor ser stort behov for konsolidering i europæiske havne

Havnekæmpen Hutchison ser handelskrig som en trussel

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også