ESPO: Europæiske havne har brug for massiv milliardinvestering

Havnene i Europa har brug for at få tilført investeringer for godt 350 mia. kroner de kommende ti år, vurderer ESPO, som opfordrer EU til at øremærke større andel af EU-program til havnene.
Foto: Arkivfoto/Colourbox
Foto: Arkivfoto/Colourbox

Over de næste ti år har de europæiske havne brug for at få tilført 48 mia. euro til investeringer, svarende til over 350 mia. kroner. Det er vurderingen fra European Sea Ports Organisation (ESPO), skriver organisationen i en pressemeddelelse.

Ifølge ESPO betaler mange havne godt tilbage på sine investeringer målt ud fra et samfundsmæssigt perspektiv, men for investorer og havneselskaber er afkastet ofte lavt og langsomt.

Derfor er der brug fra ekstern finansiering, og her er det et problem, at de europæiske havne kun har modtaget godt 4 pct. af EU's såkaldte Connecting Europe Facility (CEF)-program, viser en rapport som ESPO har lavet. Havneorganisationen hilser derfor et forslag til et CEF II-program, som blev præsenteret i juni, velkommen, men ønsker en større del af kagen end hidtil.

"Givet deres vigtige rolle som knudepunkter for transport, energi, industri og blå økonomi fortjener havnene mere end de 4 pct., som de har fået de seneste tre år. Konkret mener vi, at havne og den maritime dimension skal anerkendes mere," udtaler ESPO's generalsektretær Isabelle Ryckbost i meddelsen.

Forslaget om CEF II-programmet diskuteres i øjeblikket i EU-Parlamentet og Det Europæiske Råd.

EU-udvalg nikker til forslag om affaldshåndtering i havne

Skibsredere og havne lodret uenige om EU's CO2-plan

ESPO: Havne skal kæmpe for finansiering i år

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også