Direktør forlader Esbjerg Havn

Mangeårig direktør for Esbjerg Havn stopper på posten. Arbejdet med at finde afløseren er indledt, og forventningen er, at en ny direktør kan præsenteres til foråret.
Foto: PR Esbjerg Havn
Foto: PR Esbjerg Havn

Efter 15 år i spidsen for Esbjerg Havn forlader direktør Ole Ingrisch sin stilling ved udgangen af februar 2019. Det meddeler Esbjerg Havn i en meddelelse.

Ole Ingrisch blev direktør for Esbjerg Havn i 2003 og har stået i spidsen for havnen siden da. Han udtaler, at afgangen sker for at "drosle ned" og få mere tid til privatlivet. Han slipper dog ikke arbejdsmarkedet helt, men vil fremover koncentrere sig om bestyrelsesarbejde og konsulentopgaver.

Fra både bestyrelsesformand i Esbjerg Havn, Flemming N. Enevoldsen, og borgmester i Esbjerg, Jesper Frost Rasmussen, får Ole Ingrisch rosende ord med på vejen.

"I bestyrelsen har vi altid haft et godt og tillidsfuldt samarbejde med Ole. Og jeg sætter stor pris på hans ærlige og ligefremme facon. Den har til tider skabt lidt bølgegang her på Vestkysten, men det har været nødvendigt med klare udmeldinger under transformationen af Esbjerg Havn," udtaler Flemming N. Enevoldsen.

Esbjerg Havn oplyser, at rekrutteringen af en ny direktør går i gang med det samme. Forventningen er, at den kommende direktør tiltræder 1. marts 2019.

Avis: Schlumberger har nedlagt 100 stillinger i Esbjerg 

Esbjerg Havn vinder langvarig strid om MHI Vestas-fabrik 

Esbjerg Havn oplever fremgang i olie og gas efter flere hårde år 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også