Ro på vej til Brasiliens havne

Lastbilschaufførernes storstrejke i Brasilien er taget af, og en strejke blandt oliearbejderne er stoppet før tid. Det er godt nyt for olieselskaberne, skriver Reuters.
Foto: Ritzau Scanpix/Eraldo Peres
Foto: Ritzau Scanpix/Eraldo Peres

Normaliteten er på vej tilbage til de brasilianske havne, efter storstrejke blandt landets lastbilchauffører er rullet tilbage. Samtidig er en varslet strejke blandt landets ansatte i olieindustrien afblæst før tid.

Den brasilianske minister for institutionel sikkerhed, Sergio Etchegoyen, har ifølge Reuters udtalt, at alle vejspærringer er flyttet. Dog er der stadig enkelte grupper af lastbilchauffører, der skaber problemer rundt omkring.

Havnene fungerer derfor ikke som normalt.

"Vi forventer fortsat, at de brasilianske eksportvoluminer vil fortsætte med at være alvorligt pvåirket i de kommende par uger," siger Antonio Dominguez, der er direktør for Maersk Lines sydamerikanske kontor på østkysten.

For olieindustrien er det godt nyt, at de olieansattes strejke er klinget af før tid. Indtil videre har de strejkendes protester, som blandt andet går på, at nogle af de ansatte i olieselskabet vil have Petrobras til at rulle nogle markedsbaserede initiativer tilbage, ikke ført til ændringer i produktionen hos Petrobras.

95 pct. af olieselskabets ansatte er tilbage i deres funktioner, oplyser Petrobras til Reuters.

Strejkende lastbilchauffører fører til tomme skibe i Brasilien 

Brasilien ligner et langt sejt træk for de store rederier 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også