Djiboutis regering blokerer DP Worlds containerterminal i landet

Regeringen i det afrikanske land Djibouti har ifølge DP World ulovligt overtaget kontrollen med selskabets containerterminal i landet. En kulmination på forhandlinger om koncessionen, siger havneselskabet.

DP World er landet i en hårdknude i det mindre østafrikanske land Djibouti, hvor landets regering ifølge havneselabet ulovligt har overtaget kontrollen med selskabets containerterminal Doraleh Container Terminal.

DP World har siden 2006 drevet terminalen, som er den største kilde til omsætning for landet, og den har siden har givet overskud hvert år, skriver det arabiske havneselskab.

"Den ulovlige kontrol med terminalen er en kulmination på regeringens kampagne for at tvinge DP World til at genforhandle betingelserne for konsessionen," skriver DP World og tilføjer, at betingelserne er blevet testet ved en voldgift i London og blev anset som fair.

Samtidig har havneselskabet den 20. februar i år påbegyndt endnu en voldgift ved London for at beskytte deres rettigheder og sikre kompensation ved brud på kontrakten og ikke mindst risikoen for at miste terminalen.

"Vi kræver, at regeringen ophører med sin ulovlige adfærd og fortsætter arbejdet med os som partnere i samme ånd som de sidste 18 år, hvilket har givet hundredvis af millioner dollars af direkte og indirekte fordele for Djibouti og forbedret landets attraktion som en ledende destination for investeringer i Østafrika," skriver DP World.

DP World melder om rekordvækst i containermængder 

Terminalgigant og rederi lancerer forskellige digitale sats 

Terminalselskaber retter blikket mod Brasilien 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også