Gasprisen stiger for tredje dag i træk efter strejke i Australien

Australien står for ca. 7 pct. af den globale samlede eksport af flydende naturgas, LNG.
Tankskib lastet med flydende naturgas, LNG. Arkivfoto. | Foto: Sina Schuldt/AP/Ritzau Scanpix
Tankskib lastet med flydende naturgas, LNG. Arkivfoto. | Foto: Sina Schuldt/AP/Ritzau Scanpix
Af MarketWire

En strejke blandt australske gasarbejdere sender mandag gasprisen i vejret i Europa.

Prisen på den toneangivende hollandske gasfuture stiger mandag 7 pct. til 36,69 euro per MW-time.

Fredag udbrød der en delvis strejke ved flere eksportstationer i Australien. Landet stod ifølge Bloomberg News for 7 pct. af den samlede eksport af flydende naturgas, LNG.

Selvom Europa kun sjældent importerer gas fra Australien, har udsigten til strejke i landet længe holdt energihandlerne på tæerne og skabt nervøsitet i markedet forud for den kommende vintersæson.

Samtidig er eksporten fra Norge stadig begrænset, da flere vigtige anlæg i øjeblikket undergår vedligeholdelse.

Torsdag inden strejken begyndte, lå gasfuturen i 33,10 euro per MW-time.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også