Mærsk-direktør peger på tilfældigheder bag det aktuelle fragtkaos

Trods stigende priser og efterspørgsel er containermarkedet ikke på vej mod de kaotiske tilstande set under pandemien, siger Mærsk-chef til Børsen.

Nervøse afskibere har på det seneste bestilt ekstra varer på grund af et ophedet containermarked med stigende fragtpriser og efterspørgsel.

Men markedet er ikke på vej mod de samme kaotiske tilstande, der var under coronapandemien for et par siden, siger Johan Sigsgaard, der er medlem af Mærsks øverste ledelse og har ansvaret for container-produktet over for søfragtskunderne, til Børsen.

“Under corona blev der skabt en situation, som forstærkede sig selv, fordi folk skubbede deres varer fremad for at være sikker på at få dem transporteret, og det skabte endnu større flaskehalse,” siger han til avisen efter at have drøftet situationen med flere kunder.

Der er ifølge Sigsgaard mere tale om at en solid efterspørgsel tilfældigvis støder sammen med, at nøglehavne oplever flaskehalse. Flaskehalsene er opstået i kølvandet på konflikten i Mellemøsten og Det Røde Hav, der betyder, at skibene sejler syd om Afrika i stedet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også