J. Lauritzen etablerer offshore joint venture med kapitalfond

J. Lauritzen A/S og den norske kapitalfond HitecVision, der fokuserer på olie- og gasindustrien, har i dag etableret et 50/50 joint venture selskab.

Sammen med den norske kapitalfond HitecVision, der især er aktiv inden for olie- og gasindustrien, har J. Lauritzen etableret et 50/50 joint venture, oplyser rederiet i en pressemeddelelse.

Udgangspunktet for det nye selskab er J. Lauritzens Hotel- og Servicefartøj Dan Swift. Skibet blev leveret i december 2009 og har siden opereret for Statoil og Shell, og er for øjeblikket på en længerevarende kontrakt til det brasilianske olieselskab Petrobras.

"Med den samlede operationelle og tekniske ekspertise, som Lauritzen Offshore og HitecVision besidder, vil selskabet fokusere på kontrahering af semi-submersible Hotel- og Servicefartøjer med høje specifikationer, der også vil være i stand til at servicere kunder i Nordsøen," skriver J. Lauritzen.

Ny ledelse

Leder af det nye selskab bliver Jesper Kragh Andresen, der for øjeblikket er direktør for Lauritzen Offshore. Nøglemedarbejdere fra Lauritzen Offshores nuværende kontorer i Singapore, København og Rio de Janeiro vil overgå til det nye selskab.

“Det har gennem længere tid været J. Lauritzens strategi at udvikle vore offshore aktiviteter med den rette partner, især i segmentet for Hotel- og Servicefartøjer, og vi er derfor meget tilfredse med at indgå partnerskab med HitecVision, der er et selskab med kendskab til dette område og høje driftskvalitetsstandarder. Vi kunne ikke have forestillet os en bedre partner”, siger administrerende direktør Torben Janholt, J. Lauritzen A/S.

Ole Ertvaag, administrerende direktør for HitecVision udtaler: “Vi er imponerede over Lauritzen Offshores udvikling og det glæder os, at J. Lauritzen har givet os mulighed for at blive medejer af selskabet. Lauritzen Offshore er leverandør af specialiserede serviceydelser til olie- og gasselskaber og er kendetegnende for den type virksomheder, som HitecVision investerer i. Vi har analyseret dette segment gennem længere tid, og vi er overbeviste om, at Lauritzen Offshore har et stort udviklingspotentiale. Vi ser frem til samarbejdet med ledelsen af selskabet og til yderligere at udvikle selskabet.”

Lauritzen gør klar til ny milliard-investering

Flere danske selskaber på vej til Brasilien 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også