Olieprisen falder på grund af mindre risikoappetit hos investorer

Olieprisen følger en lidt svag udvikling på aktiemarkederne i Asien, hvilket lægger nedadgående pres på risikoaktiver såsom olie, skriver Bloomberg News.
Af Marketwire

Olieprisen falder fredag, hvilket reducerer en ugentlige fremgang, som følge af en reduceret appetit på risikoaktiver på de bredere finansielle markeder og flere tegn på en robust global forsyning.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, falder fredag morgen til 82,36 dollar fra 82,82 dollar torsdag eftermiddag efter fire dag i streg med fremgang. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 78,19 dollar mod 78,67 dollar torsdag eftermiddag.

Olieprisen følger en lidt svag udvikling på aktiemarkederne i Asien, hvilket også lægger nedadgående pres på risikoaktiver såsom olie, skriver Bloomberg News.

Mens der har været tegn på afkøling af den amerikanske inflation, har beslutningstagerne i den amerikanske centralbanks renteudvalg i denne uge kun stillet én rentenedsættelse i udsigt i år.

Markedsdeltagere revurderer, om de har sat forventningerne lidt for højt, da svagere end ventede amerikanske nøgletal blev præsenteret samtidig med en høgeagtig tone fra den amerikanske centralbank, siger Yeap Jun Rong, markedsstrateg for IG Asia, ifølge Bloomberg News.

Torsdag eftermiddag gav et større end ventet hop i antallet af nytilmeldte ledige til det højeste niveau siden august sidste år et bevis på, at arbejdsmarkedet er ved at komme mere i balance, og at væksten modererer sig.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også