Port of Virginia forbereder sig på strejke
.jpg)
Kommer det til strejke i de amerikanske havne 29. december, vil Port of Virginia være forberedt, og derfor har havnens embedsmænd og andre interessenter holdt et første forberedende møde. Det skriver havnen på sin hjemmeside.
Strejke kan lukke USAs største havne om 10 dage
Arbejdet med at gøre sig klar til en eventuel strejke består i øjeblikket af at rydde last væk for at sikre, at så få containere som muligt vil strande i havnen, hvis strejken sætter ind. Samtidig overvejes det at ændre i tidsplanerne for containerterminalen, så der måske kan blive ydet en ekstra indsats med den eksisterende last.
Sættes strejken i værk, vil det betyde at hele terminalen lukker ned, ligesom alle tog til og fra havnen vil blive stoppet.
Strejken forventes at kunne få store konsekvenser for både terminalselskaber og rederier, hvis den træder i kraft 29. december. Årsagen til den mulige strejke er overenskomstforhandlinger om en ny seksårig overenskomst for havnearbejderne.
Relaterede artikler:
Maersk Line: Vi anløber 13 af 14 strejkehavne
For abonnenter
APM Terminals: For tidligt at forvente strejke
For abonnenter