Scandlines vil rense færgers scrubber-vand i Gedser

Færgerederiets to kommende færger på Gedser-Rostock vil aflevere beskidt scrubbervand til et rensningsanlæg i Gedser, der skal stå klar i foråret 2016.

(Opdateret tirsdag 11:47: ShippingWatch skrev fejlagtigt, at Rolf Hollmén var CEO i Apateq. Han er CEO i Björneman Water. ShippingWatch beklager fejlen.)

Det danske færgerederi Scandlines supplerer sit scrubber-beredskab på færgerne M/V Berlin og M/V Copenhagen med et tankanlæg i Gedser, der skal bearbejde rensevandet fra closed-loop scrubberne ombord.

Det skriver rådgiver for Scandlines-installationen, Björneman Water, i en pressemeddelse.

Scrubber-vandet er det vand, der bruges til at "vaske" røgen fra motorerne i scrubberen, inden den bølger ud gennem skorstenen. Vandet opsamler tungmetaller, svovl og nitrogen og skal renses, inden det ledes fra skibet ud i havet. Til gengæld afleverer det en renere luft til omverdenen.

Med anlægget i land kan de to Scandlines-færger, der endnu ikke er i drift, tømme rensevandet fra den lukkede scrubber ombord til renseanlægget, der fylder det samme som to stablede 40-fods containere. Når vandet har været ledt igennem renseanlægget, vil det derefter blive hældt i havnen.

Investeringen i anlægget skal ses i forlængelse af, at de to kommende færger er hybridfærger, skal sejle uden emissioner tæt på kystlinjen.

Hvor rent er vandet?

Der har været en del diskussion om, hvor rent vandet egentlig er, når det bliver skyllet ud i havet. Blandt andet har den tyske miljøorganisation NABU, Nature and Biodiversity Conservation Union, udgivet en rapport, der retter skarp kritik mod redernes brug af de åbne scrubbere.

Undersøgelsen konkluderer blandt andet, at stoffer som kviksølv, bly og arsenik samt svovl og nitrater risikerer at ophobe sig i marinemiljøet.

Det Bruxelles-baserede Maritime Watch har tidligere afsløret, af EU-systemet undervurderede typen og omfanget af foureningen i det vand, der blev skyllet ud i havet efter at have været brugt til at vaske røgen med.

På Scandlines' færger er der dog tale om lukkede scrubbere, som fra foråret, i hvert fald teoretisk set, kan aflevere det beskidte vand i renseanlægget. Det er oplagt, mener CEO i Björneman Water Rolf Hollmén, der er leverandør af systemet.

"Det logiske skridt er at opsamle vandet fra de lukkede scrubbere og behandle det i land. På den måde kan Scandlines sikre en fuld oprensning med en god økonomi," siger han i pressemeddelelsen.

Scandlines' tyske ruter oplever fremgang 

Kampen for de nye svovlregler er kun lige begyndt 

Lav oliepris bremser scrubbersalget hos Alfa Laval 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også