Kapitalfond køber Bladt Industries

Nordic Capital Fund er ny ejer af Bladt Industries, der er sikre på, at overtagelsen vil styrke virksomhedens udvikling i offshore-sektoren.

Nordic Capital Fund bliver ny ejer af Bladt Industries, der er underleverandør i vind- og offshoresektoren. Kapitalfonden har fokus på den nordiske region og investerer i selskaber med langsigtet vækstpotentiale.

Adm. direktør Peter Rindebæk, Bladt Industries, udtrykker i en meddelelse tilfredshed med den nye ejer.

"Vi er overbevist om, at opkøbet vil styrke vores forretning og udvikling. For Bladt Industries betyder det, at vi vil stå endnu stærkere i markedet med løsninger inden for vedvarende energi," siger Peter Rindebæk.

Bladt Industries fabrikerer store og komplekse stålkonstruktioner til både on- og offshoreanlæg for olie- og gasindustrien. Inden for vind har Bladt Industries gennem det seneste årti specialiseret sig i produktion af stålkonstruktioner.

 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også