Moore Stephens: Fremtidstroen bider sig fast i shipping

Troen på, at økonomien bevæger sig i den rigtige retning, har bidt sig fast blandt ledende aktører inden for shipping. En undersøgelse foretaget af det britiske konsulenthus, Moore Stephens, viser, at tilliden til fremtiden er den største inden for de seneste tre år, fremgår det af en meddelelse fra Moore Stephens.
Inden for de seneste tre måneder frem til august i år har tilliden ligget på 5,9 på en skala fra 0 til 10, eller nøjagtigt det samme som i den foregående kvartalsundersøgelse. Man skal helt tilbage til undersøgelsen i november 2010 for at finde mere optimisme i erhvervet. Dengang lød karakteren på 6,0.
Shipping-partner i Moore Stephens, Richard Greiner siger om undersøgelsen:
"Det er nu 12 måneder siden, vi sidst så et fald i shipping-sektorens tillid. Der er en klar indikation af, at sektoren er mere optimistisk mht. fremtiden, ligesom den føler sig mere tryg ved det politiske og økonomiske klima."
Også den bekymring, som tidligere undersøgelser har vist omkring overkapacitet og mangel på finansiering, viser en stabilisering.
Stopford: Shipping er midt i en revolution
Nordea: Shippingkrisen nærmer sig en ende
Relaterede artikler:
Stopford: Shipping er midt i en revolution
For abonnenter
Handelshus: Tørlast på vej ud af flere års tørke
For abonnenter