VLCC-poolen Tankers International mister et medlem

Der er 35 skibe tilbage i VLCC-poolen Tankers International, efter at GC Tankers har trukket sit skib Haikou på 298.600 dwt ud. Tidligere havde Tankers International 40 skibe, skriver Tradewinds.
Det er uklart, om GC Tankers selv har trukket sit skib ud af poolen eller er blevet tvunget til at gøre det. Der er divergerende meldinger om, hvor godt GC Tankers klarer sig, og de dårlige økonomiske resultater kan være en af grundene til udmeldingen fra TI, spekuleres der.
Medlemmerne tilbage i poolen er OSG, Euronav, Athenian Sea Carriers, DHT Holdings, Oak Maritime Reederei Nord og Salamon AG. Førstnævnte er på trods af ansøgning om konkursbeskyttelse, det såkaldte Chapter 11, fast besluttet på, at den udvikling ikke påvirker poolen som helhed.
Relaterede artikler:
Nova Tankers: Positive VLCC-rater to måneder frem
For abonnenter
Bimco: Rygter om kinesiske ordrer ryster tankmarked
For abonnenter