ShippingWatch

Regeringen præsenterer ny piratstrategi frem til 2022

Regeringen har præsenteret sin nye strategi for bekæmpelse af pirateri i dag. Den løber fra 2019 til 2022 og sætter fokus på Vestafrika. Læs hele strategien her.

Foto: Finn Frandsen/Polfoto/Arkiv

Den nuværende piratstrategi udløber om en måned, og det er regeringen kommet i forkøbet med en ny plan for piratbekæmpelse fra dansk side.

Strategien er blevet præsenteret i dag og skal have effekt fra 2019 til og med 2022.

Hele strategien kan læses her.

Fokus i strategien er på Afrikas Horn samt et stabiliseringsprogram for Guineabugten i Vestafrika, hvor 40 pct. af alle piratangreb nu ifølge regeringen finder sted.

"Danmark er en maritim stormagt. Derfor er sikkerhed for skibstransport også en kerneprioritet for regeringen. Sammen med vores internationale partnere har vi presset pirateriet til det laveste niveau i to årtier. Det er resultatet af en fokuseret dansk indsats. Men der er stadig udfordringer," siger udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) i en meddelelse.

Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) lægger i en udtalelse vægt på, at vilkårerne for de danske søfolk skal være helt sikre.

"Som en stor søfartsnation har vi et særligt ansvar for at skabe sikre forhold, så skibene kan sejle, og de søfarende uantastet kan udføre deres arbejde på verdens have, og med det nye prioritetspapir vil regeringen fortsat aktivt bidrage til denne indsats," siger han.

Rederier efterlyser forlængelse af piratplan

Besætning på containerskib bortført ud for Nigeria

Vestafrika opruster kampen mod pirater

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere