ShippingWatch

Maersk Oil bedre igennem produktionsdyk end ventet

Maersk Oil var også i første kvartal en markant bidragsyder til A.P. Møller - Mærsk. Oliedivisionen omsatte i første kvartal for 13,4 mia. kr., hvilket blev vekslet til et bundlinjeresultat på 1953 mio. kroner.

Foto: Maersk Oil

Maersk Oil var også i første kvartal en markant bidragsyder til A.P. Møller - Mærsk. Divisionen bidrog desuden med lidt mere på bundlinjen end ventet af analytikerne.

Oliedivisionen omsatte i første kvartal for 13,4 mia. kr., hvilket blev vekslet til et bundlinjeresultat på 1953 mio. kr.

Analytikerne havde ventet en omsætning i omegnen af 13,2 mia. kr. og et overskud på 1874 mio. kr. ifølge et estimat indsamlet af SME Direkt for Ritzau Finans.

Maersk-formand: Oil skal standse tilbagegang 

Overskuddet var en kraftig tilbagegang i forhold til samme periode af 2012, hvor divisionens overskud var på 7341 mio. kr.. Det skyldtes dels, at første kvartal sidste år bød på en ekstraordinær skattegevinst fra Algeriet, og dels, at olieselskabets produktion for tiden er faldende.

Produktionen landede på 239.000 tønder/dag i kvartalet og var dermed marginalt under konsensus om 241.000 tønder/dag ifølge SME Direkts estimat - et dyk fra 254.000 tønder/dag i samme kvartal sidste år.

Foto: Maersk Oil
Foto: Maersk Oil
 

Maersk Oil investerer dog kraftigt i sin målsætning om at hæve produktionen til 400.000 tønder olie om dagen senest i 2020.

Efterforskningsomkostningerne blev i kvartalet opgjort til 235 mio. dollar mod 299 mio. dollar i første kvartal 2012.

I regnskabet opdaterer Maersk Oil desuden omkring sine reserver og ressourcer, som de så ud ved udgangen af 2012.

Her var reserve- og ressourceandelen (2P og 2C i fagsprog) på 1,36 mia. tønder olieækvivalenter (boe). Heraf var de konstaterede og sandsynliggjorte reserver (2P) på 0,62 mia. tønder.

Maersk forlænger kontrakt på Energy Enhancer 

"En nettotilgang til reserver (2P) på 119 mio. boe, hovedsagelig fra Algeriet, Danmark, Qatar, Storbritannien og USA kompenserede for produktionsandelen på 94 mio. boe i 2012, " skriver Maersk Oil i regnskabet.

For 2013 venter analytikerne en omsætning i Maersk Oil på 54,7 mia. kr. omsat til et driftsresultat på 37,9 mia. kr. og et nettoresultat, NOPAT, på 7,4 mia. kr. Produktionen ses samtidig på 247.000 tønder olie/dag for hele året.

Maersk Oil venter selv et resultat under det fra 2012, også når Algeriet-gevinsten fraregnes, og en daglig produktion på mellem 240.000 og 250.000 tønder olie. Der ventes efterforskningsudgifter på over 1 mia. dollar.

Maersk-partner glæder sig over succes i Sverdrup 

Maersk Oil starter produktion på Algeriet-felt 

 

Mere fra ShippingWatch

CMA CGM forventer kraftigt fald i fragtraterne

Udsigterne for containermarkedet ser noget mere dystre ud i den kommende tid, vurderer franske CMA CGM. Containerrederiet noterede dog stadig vækst på både top- og bundlinje i tredje kvartal.

Ugens bedste på ShippingWatch

EU kæmper om at blive enig om et prisloft på russisk olie. Containerraterne er faldet gennem gulvet. Ny kritik af CII-indekset. Og så er Carsten Mortensen på vej med ny shippingfond.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs