Nyhedsbrev: Ningbo er hurtigst voksende havn

Kæmpehavnen Ningbo, der blandt andet skal modtage Maersk Lines store Triple-E-skibe ved nye kajpladser, er den havn i verden, som har haft den højeste vækst i de seneste ti år. Det skriver Shipping Gazette.
Ningbo har over de seneste ti år haft en vækst i antallet af håndterede containere på 780 pct. Det er den største vækst blandt verdens tredive største havne. I 2002 håndterede Ningbo 1,86 mio. teu, og i 2011 var det tal steget til 14,51 mio. teu. Den totale tonnage i Ningbo steg fra 154 mio. tons i 2002 til 433 mio. ton i 2011, hvilket gør Ningbo til den femte største havn i verden.
De nyeste faciliteter i Ningbo er en containerterminal, der kan modtage 18.000 teu skibe og en 450.000 tons råolieterminal.
Relaterede artikler:
Maersk gør klar til Triple-E-giganterne i Ningbo
For abonnenter
Gøteborg ser stigende eksport ud af Europa
For abonnenter