Olieselskaber booker tankskibe for at opbevare flybrændstof

Olieselskaberne BP og Shell ville oplagre store mængder flybrændstof på tankskibe, efter at efterspørgslen er faldet betydeligt i den senere tid i takt med færre flyvninger på grund af coronavirus-pandemien.
Det skriver Reuters. Ifølge nyhedsbureauet har BP lejet et 60.000 dwt stort tankskib til at indeholde jetbrændstof i 40 til 60 dage til en daglig rate på 25.500 dollar. BP ønsker dog ikke at kommentere over for Reuters. Shell har desuden booket skibet Torm Sara til at indeholde jetbrændstof i op til 120 dage.
Netop Torms topchef Jacob Meldgaard fortalte i sidste uge til ShippingWatch, at flere kunder havde henvendt sig til rederiet for at høre om muligheden for at bruge rederiets skibe som flydende lagre.
Særlig detalje ved olieprisen åbner usædvanligt marked for Torms skibe
Ifølge de analytikere, som Reuters har talt med, er oplagring af flybrændstof til søs et sjældent tiltag og noget nær den sidste udvej. Det skyldes bl.a., at brændstoffet nedbrydes hurtigere end andre raffinerede brændstoffer, så det i løbet af "få måneder" er ubrugeligt til luftfart.
Efterspørgslen for flybrændstof lyder normaltvis på omtrent 8 mio. tønder om dagen. Over for Reuters vurderer Robert Campbell, head of oil products hos konsulentvirksomheden Energy Aspects, at efterspørgslen allerede er faldet omtrent 20 pct.
Relaterede artikler:
Den billige olie sender tankraterne til vejrs
For abonnenter