EU nedtoner risikoen for recession

Prisen på energi er faldet, og arbejdsløsheden er rekordlav. Det får Europa-Kommissionen til at skrue ned for frygten for en økonomisk krise.
Valdis Dombrovskis er ledende næstformand i kommissionen. | Foto: Tt News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix
Valdis Dombrovskis er ledende næstformand i kommissionen. | Foto: Tt News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Frygten for en recession i EU aftager. Det vurderer EU-Kommissionen. Onsdag fremlagde EU-Kommissionen sin forårsprognose. Den lægger op til en vækst på 1,0 procent i 2023. Og 1,7 procent i 2024.

Samtidig forventer man, at inflationen i EU vil ende på 6,7 procent i 2023. Og næste år falde til et mere overskueligt niveau på 3,1 procent i 2024.

Ifølge ledende næstformand i EU-Kommissionen Valdis Dombrovskis står EU’s økonomi dermed forbavsende stærkt. Også selvom Ruslands fortsætter invasionen af Ukraine.

”Energipriserne er faldet markant, og et stærkt arbejdsmarked med rekordlav arbejdsløshed har hjulpet med at styrke vores økonomiske modstandsdygtighed,” siger Valdis Dombrovskis.

Trods optimismen opfordrer EU-Kommissionen dog hovedparten af EU-landene til at stramme finanspolitikken efter flere år med et højt forbrug på grund af corona og høje energipriser.

Dansk økonomi er dog så stærk, at EU-Kommissionen blot opfordrer Danmark til at fortsætte den økonomiske politik. Kun fem lande i EU får den anbefaling. Ud over Danmark er det blandt andet Sverige.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også