ShippingWatch

Joe Biden presser på for mere havvind

Den amerikanske præsident har et mål om, at USA skal øge sin kapacitet fra havvind med 30 GW i 2023.

Joe Biden presser på for mere havvind. | Foto: DREW ANGERER/AFP / GETTY IMAGES NORTH AMERICA

Den amerikanske præsident, Joe Biden, vil bede myndighederne om at åbne for mere havvind - blandt andet for første gang i Den Mexicanske Golf. Det skriver Bloomberg News.

”Vi vil sikre, at havene er åbne for vor fremtids rene energi,” sagde Joe Biden onsdag i en tale i delstaten Massachusetts, mens han understregede muligheden for at producere strøm til yderligere millioner af amerikanske hjem fra havvind.

Den amerikanske præsident har et mål om, at USA skal øge sin kapacitet fra havvind med 30 gigawatt (GW) i 2023, men hans klimaagenda har lidt et knæk, da den demokratiske senator Joe Mancin fra West Virginia for nylig trak sin støtte til en bred klimalovgivning, hvorefter der nu er et flertal imod den i Senatet.

Den amerikanske regering vil også undersøge mulighederne for nye vindfarme på sydøstkysten, i Atlanterhavet, ud for delstaterne Florida, Georgia, North Carolina og South Carolina. Her udstedte tidligere præsident Donald Trump i sin embedsperiode et forbud mod ny energiproduktion, herunder også af olie, af hensyn til beboerne.

Biden nedsætter krise-udvalg til løsning af logistik-konflikt i USA

Rederiernes fest kan blive lukket tidligt af mangel på folk til søs og i land

Mere fra ShippingWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs